Funktionsdygtig mølle
2013 bliver et dejligt år for Ejegod Mølle. Efter snart 7 år med renovering, delt op i ovennævnte 3 etaper er målet ved at være nået. Møllen vil være funktionsdygtig og klar til, at vise publikum på "mølledagen", den 16. juni 2013.
Det har været et stort arbejde at nå hertil, men al besværet værd, nu hvor vi er ved at være i mål. Det kneb især med at få finansieringen på plads til 3.- og sidste etape, for fondene gav afslag på stribe og vi var ved at miste modet. Men så gik vi til vores kommune, Guldborsund Kommune og borgmesteren kom på besøg.
Han blev meget overrasket over den perle, Ejegod Mølle, der ligger her i Nykøbing by, kun få stenkast fra hans borgmesterkontor. Vores ansøgning om hjælp til den sidste etape blev godkendt i byrådet, og møllebyggeren er nu i fuld gang med arbejdet.
Den samlede pris for alle 3 etaper bliver 5.5 mill og møllelauget er meget taknemmelige for alle de fonde m.m. som har støttet og gjort renoveringen mulig.
Som "prikken over i'et" håber vi frivillige, at mølledagen bringer vind til møllen, høj solskin og EN MASSE BESØGENDE.